Borgen Kloakservice i Aalborg tilbyder tømning af sandfang og olieudskillere, og vi har afdelinger i hele Nordjylland. En olieudskiller skal tømmes minimum én gang om året og kontrolleres visuelt hvert halve år i henhold til oliebekendtgørelsen 1254 fra 23-11-2019. Er din olieudskiller udstyret med en niveaumåler og en alarm, er der kun krav om kontrol hvert femte år. Hvis ikke dit sandfang og din olieudskiller kontrolleres og får den nødvendige rengøring og service, kan der opstå problemer med effektiviteten, og der kan derfor ske skader, som kan have store konsekvenser.
Hvis du nedprioriterer vedligeholdelse og rensning af din olieudskiller eller dit sandfang, kan der komme sand, olie og andet ned i kloakledningerne, hvilket kan forårsage oversvømmelse eller forurening i blandt andet søer og regnvandsbassiner. Det er derfor nødvendigt med en jævnlig rensning, og derfor står Borgen Kloakservice altid klar til at hjælpe private og erhvervsdrivende med denne opgave.
Der er ikke nogen krav om, at private eller erhvervsdrivende skal være tilmeldt den kommunale tømningsordning, og det står dig derfor frit for at vælge Borgen Kloakservice som din samarbejdspartner, når det kommer til sikker og effektiv tømning af sandfang og olieudskillere.
Derfor skal der foretages tømning af sandfang og olieudskillere
Olieudskillere bruges i mange brancher og erhverv og har til formål at opsamle eventuelt oliespild, så det ikke ender i vores grundvand. En olieudskiller bliver etableret, hvis der er risiko for, at der kan forekomme spild af olie, for eksempel hos autoværksteder, vaskehaller, oliedepoter og tankpladser. En vedligeholdt og effektiv olieudskiller er altså til stor gavn for miljøet. Som en effektiv løsning placeres der også et sandfang foran olieudskilleren, som har til formål at indfange blandt andet sand og slam, så dette heller ikke ender i vores grundvand.
Hos Borgen Kloakservice, som kører rundt i hele Nordjylland, tilbyder vi faste aftaler om tømning af sandfang og olieudskillere, og vi tilpasser aftalerne efter dine behov. Du modtager altid professionel og kompetent service fra vores dygtige og engagerede medarbejdere, som hurtigt og effektivt tager sig af vedligeholdelse af dit sandfang og din olieudskiller.
Med Borgen Kloakservice som samarbejdspartner vil du eller din virksomhed modtage god rådgivning og kommunikation, den bedst tænkelige løsning og muligheden for at kunne indgå faste aftaler inden for kloakservice.